Bestyrelsen Historie Åbent Værksted Arkivet Information	 Kontakt os

 

 

Den Gamle Smedie Vildbjerg.

 

Den er opført i 1904 på Nørregade 16 af Hans Julius Hansen.

Julius er født 1872 i Stubbekøbing på Falster. Han tog, efter at være udlært som smed, på valsen i Tyskland, hvor han tjente til dagen og vejen ved forefaldende arbejde indenfor faget. Hjemme igen i Danmark arbejdede han indenfor faget både i Sunds og Snejbjerg, indtil han i 1896 overtog Anders Kjærs smedie.

Den lå på den adresse, der i dag er Nørregade 38.

Kjærs smedie var en gårdsmedie, hvor han skulle klare alt forfaldent smedearbejde. Derefter kunne han arbejde på egen hånd.

I 1904 købte han huset på Nørregade 16 af murermester Albert for den nette sum af 2700 Kr. Smedien blev flyttet hertil.

Den nuværende smedie er bygget udelukkende af genbrugsmaterialer fra den oprindelige smedie på Nørregade 38.

Hans Julius Hansen havde bagtanker med at flytte smedien. Der var nemlig i mellemtiden blevet opført en stor mølle på nabogrunden. Han regnede derfor med, at han mens bønderne fik malet deres korn kunne tjene penge på skoning af hestene ventetiden.

Hans Julius Hansen drev smedien til sin død i 1962. Herefter tog sønnen Hans Oluf Hansen over, og det er det værksted, der i dag er Vildbjergs Smediemuseum.

Alt værktøj og redskaber i smedien er hjemmelavet og fremstillet specielt til forskellige opgaver, f. eks.

reparationer af maskiner, skoning af heste osv.

Hans Hansen drev smedien til han blev syg og gik på pension i 1982.

I 1984 blev smedien på initiativ af tidligere politiassistent N. C. Petersen opkøbt af Trehøje Kommune.

N. C. Petersen og lærer Bernt Billeskov udførte de følgende år et stort arbejde med at registrere smediens værktøj.

 

Bestyrelsen blev dengang: Johannes B Skibild, Poul Viggo Møller, Ejner D. Kragelund, Vagn Linde, Suppleant Jens Kristensen

Fra Herning Museum: Søren Poulsen

Fra Trehøje Kommune: Villy Bay

Trehøje Erhvervsråd: Henry Markussen

 

Der bliver i de følgende år iværksat et større renoveringsarbejde, 2 nye mure, nyt tag, nye porte, kaffestue og toilet.

 

Dette arbejde er nu næsten færdiggjort.

Der er også planlagt brostensarbejde , så at besøgende i kørestol får lettere adgang.

 

 

Tilbage til toppen